Sæsonstart 2021

Voksenholdet starter op for gamle medlemmer den 2. september. Nye medlemmer tages ind fra den 9. september. Der er gratis prøvetræning i hele september og oktober. Nye medlemmer, som melder sig ind og betaler 1. kontingent, får en gratis jujutsu-gi (dragt).

Børne/familieholdet starter op den 9. september. Familieholdet er nyt – se særskilt opslag om dette.

Der er ikke længere krav om coronapas, men vi anbefaler selvfølgelig, at man enten er vaccineret eller bliver testet jævnligt.

Vel mødt.

Venlig hilsen
Thomas

Torsdag den 6. maj

Børneholdet træner som tidligere udmeldt normalt igen fra i morgen den 6. maj.

Der er åbnet for indendørs idræt for voksne, men kun uden kropskontakt. Det giver desværre ikke mening for os, og vejrudsigten er for dårlig til, at vi kan træne ude. Derfor er der ingen træning for voksne i morgen.

Husk i øvrigt at næste gang, torsdag den 13. maj, er Kr. Himmelfart, hvor begge hold holder fri.

Venlig hilsen

Thomas Mikkelsen, formand

De voksne er startet – børnene starter 6. maj

Kære medlemmer

Voksenholdet startede igen i torsdags, hvor vi trænede på plænen ved skolen. Det fortsætter vi med, til der åbnes for indendørs træning for voksne. Det er selvfølgelig med forbehold for vind og vejr.

Børneholdet starter op igen efter coronapausen torsdag den 6. maj. Før er vi desværre ikke klar, så I må lige have tålmodighed 14 dage endnu. Til gengæld kan vi starte op med normal træning indendørs – selvfølgelig med fokus på hygiejne og fast makker.

Husk at I skal blive hjemme, hvis I har symptomer på sygdom.

Hilsen Jacob og Thomas

Referat af generalforsamling i Jishin d. 25-2-2021

Add 1. Thomas blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen ikke var rettidigt indkaldt. Generalforsamlingen godkendte den sene indkaldelse.

Add 2. Formandens beretning blev taget til efterretning.

Add 3. Fremlæggelse af regnskabet blev taget til efterretning.

ADD 4. Det blev vedtaget at kontigent og træner godtgørelse frafalder første halve år af 2021.

Budgettet for 2021 blev derefter godkendt.

Add 5. Der var forslag fra bestyrelsen om at der kan afholdes graduering til jul 2021 hvis der er hensigtsmæssigt i forhold til Covid-19 restriktioner. Det blev vedtaget af generalforsamlingen.

ADD 6. Der var ingen indkommende forslag fra medlemmerne.

ADD 7. Thomas blev enstemmigt valgt som formand.

ADD 8. Jonas blev valgt som revisor, Gert blev valgt som suppleant

ADD 9. Debat om opstart af familiehold på et senere tidspunkt.

Martin vil gerne være træner/hjælpetræner for børneholdet.

Når sommertid starter, så vurderes det om Jishin skal starte træning udendørs.

Referant: Jacob Thomas Skov

Indkaldelse til generalforsamling i Jishin 25-02-2021

Kære medlemmer.
‘Vi indkalder jer hermed til ordinær generalforsamling i Jishin d. 25 februar 2021
kl. 19.30
Det kommer til at foregå på microsoft meet. Thomas sender et link ud en af de nærmeste dage.
Dagsorden er som følger:


Ordinær generalforsamling i Jishin 25-2-2021

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.



2. Beretning fra formanden om klubbens virksomhed i det forløbende år.



3. Forlæggelse af det reviderede regnskab.



4. Godkendelse af budget for 2021, samt fastlæggelse af kontingent for sæson 2021.



5. Forslag fra bestyrelsen.



Eventuel graduering for børneholdet til efterår vinter, afhængig af tidspunkt for åbning af foreningslivet.



6. forslag fra medlemmer.



7. Valg af formand.



8. Valg af revisor og suppleant.



9. Eventuelt.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Træning aflyst indtil 3. januar

Kære medlemmer

I forlængelse af statsministerens udmelding på pressemødet i går, er vi desværre nødt til at aflyse al træning resten af året og frem til 3. januar. Vi håber, at vi kan starter op igen fra torsdag den 7. januar 2021.

God jul og godt nytår til alle.

Venlig hilsen

Jacob og Thomas

Vi får vores haltid tilbage

Det betyder, at vi fra torsdag den 29. oktober igen kan opdele holdene, så børneholdet træner alene fra 18-19, og voksenholdet træner bagefter fra 19.30-21.

I morgen torsdag den 22. oktober er derfor sidste gang med fælles træning for begge hold fra 18-19.

Venlig hilsen

Thomas

Fælles træning for børn og voksne frem til efterårsferien

Kære alle

Pga. udfordringer med vores lokalebooking har vi frem til efterårsferien kun tiden torsdag fra 18-19. Derfor træner begge hold sammen de næste tre gange i dette tidsrum.

Da der ikke er kommet nye medlemmer i år, kan vi godt holde deltagerantallet nede på forsvarligt niveau og holde afstand alligevel.

Vi håber på at have en god løsning til lokalesituationen til efter efterårsferien.

Venlig hilsen
Thomas

Så starter vi igen

Kære medlemmer

På torsdag den 20. august starter vi igen træningen i Jishin. Træningstiderne er uændret:

– Børn: 18.00 – 19. 00
– Voksne: 19.30 – 21.00

Vi følger en kombination af den vejledning, som DGI har lavet, Allerød Kommunes retningslinjer og den generelle vejledning fra sundhedsstyrelsen om forebyggelse af smitte. Det betyder at:

– Ingen med symptomer må komme til træning. Hvis du har symptomer på covid-19, så bliv hjemme og bestil en coronatest.
– Klubben sørger for at håndsprit er tilgængeligt.
– Vi vasker måtterne efter hvert hold.
– Der skal klædes om hjemmefra.
– Man skal træne med den samme makker hele træningsgangen og gerne med samme makker hver gang (hvis muligt).
– Der skal gerne være 2 meters afstand imellem hvert par på måtten.
– Vi registrerer, hvem der deltager i træningen, til brug for evt. kontaktopsporing, hvis nogen smittes.

Vi glæder os til at se jer igen.

Venlig hilsen
Thomas Mikkelsen, formand

Ingen træning før tidligst 15. august

Vi har desværre netop fået besked fra Kultur og Fritidsforvaltningen om, at selvom der nu åbnes overordnet for indendørs idræts- og kulturliv, så gælder det ikke for de brugere, som er på skolerne i Allerød Kommune. Det skyldes, at kommunen ikke kan leve op til sundhedsmyndighedernes anbefaling om hyppig rengøring på skolerne, hvis de også skal åbne for os fritidsbrugere.

Derfor er vi nu nødt til – efter i en længere periode at have set tiden an – at konstatere, at vi herfra må ønske jer alle en god sommer.

Vi håber at situationen er en anden til august, så Corona fylder endnu mindre og kravene lempes yderligere, så vi kan genoptage vores træning som normalt. Vi skriver ud igen senest midt i august om detaljerne omkring sæsonstarten.

På vegne af bestyrelsen

Thomas Mikkelsen, formand