Kære Jishins medlemmer.
Så nærmer vi os nytår og sidste træning på børne- og voksenholdet bliver torsdag d. 19. december 2024 kl. 18-19. Børn og voksne træner altså sammen denne dag.
År 2024’s sidste jujutsu-træning vil traditionen tro stå på velkendte julelege med et jujutsu-tvist som fx “at klatre igennem julemandens skorsten”, “knuse nødder med de bare næver” og meget andet. Efterfølgende slutter vi af med en sodavand.
År 2025’s første træning bliver torsdag d. 9. januar til de sædvanlige træningstider (børn kl. 18-19 og voksne kl. 19.30 – 21.00).
Derudover bliver der i 2025 for første gang nogensinde afholdt Børne-IMAF for Nihon-jujutsus børnehold fra Sjælland. Det bliver afholdt søndag d. 26. januar kl. 10 – 14 i Jishins dojo på Engholmskolen. Seddel med oplysninger bliver uddelt på børneholdet op til jul samt sendt til børnene/deres forældre på mail.
Glædelig jul og godt nytår